Bliv klogere på fangstmetoderne
I Danmark har vi et mål om at være blandt verdens mest bæredygtige fiskerinationer, og det afspejles i de metoder, vi anvender til at fange fisk og skaldyr. Fra trawl til garnfiskeri – danske fiskere arbejder målrettet på at sikre både høj kvalitet og minimal påvirkning af havmiljøet. Men hvordan foregår det egentlig i praksis? Hvilke metoder er mest effektive og miljøvenlige?
Dansk fiskeri har som målsætning at være blandt de mest bæredygtige i verden, og EU’s kvotesystem sikrer en ansvarlig forvaltning af fiskebestandene i de nordiske farvande. Gennem en række forskellige fangstmetoder, som hver har deres styrker og anvendelsesområder, opnås både økonomisk effektivitet og hensyn til havmiljøet. Fiskeri er ikke kun et erhverv, men også vigtig for levering af en sund og klimavenlig kost.
Udover at være rig på fedtstoffer, vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin D, jod og selen, så bidrager fisk og skaldyr også med protein, særligt fede fisk er gode kilder til de vigtige omega 3-fedtsyrer og vitamin D. Fødevarestyrelsen anbefaler at spise 350 gram fisk og skaldyr om ugen for at opnå de sundhedsmæssige fordele. (jf. Fødevarestyrelsen).
Men hvordan foregår fangsten af de fisk og skaldyr, vi nyder på tallerkenen? I denne artikel ser vi nærmere på de mest anvendte fangstmetoder i Danmark og hvordan de kombinerer effektivitet med hensynet til både havmiljøet og en ansvarlig ressourceforvaltning.
Trawlfiskeri - en udbredt metode
Vidste du, at hovedparten af de fisk og skaldyr, der fiskes af danske fiskere, stammer fra fiskeri med slæbende redskaber, som f.eks. trawl, skrabere, og snurrevod. Disse redskaber anvendes på fartøjer, som står for ca. 90% af værdien i dansk fiskeri. Trawlfiskeri foregår typisk på vanddybder fra 15-20 meter vand og ud til ca. 400 meter, primært på ”glatte” havbundstyper som sandbund eller blød mudderbund. Metoden er vigtig for at kunne fange de fiskekvoter, Danmark tildeles af EU, og for at sikre en stabil forsyning af fisk og skaldyr til både det danske og europæiske marked. Der er en række arter som f.eks. dybhavsrejer, hesterejer, tobis, sperling, blåhvilling og brisling der kun kan fanges i trawl. Opgørelser fra DTU Aqua viser, at 80% af det danske farvand ikke blev påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber i 2022, mens knap 60% af det danske hav ikke er blevet påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber fra 2017-2022.
Variation i trawl - skræddersyede løsninger
Et trawl er altid specifikt tilpasset til de arter af fisk og skaldyr, som fiskeren målretter sit fiskeri efter og til den havbund, som fiskeriet foregår på. Variationen i trawl er dermed virkelig stor – ligeledes er de trawldøre der anvendes, også meget forskellige. (jf. Danmarks Fiskeriforening). På den måde er det muligt at optimere sorteringen i trawlet, så fiskeren primært kun fanger de fiskearter, der ønskes. De mest almindelige arter, der fiskes med trawl i Danmark, er makrel og sild (pelagiske trawl), der ikke berører havbunden. Jomfruhummer og rejer, torsk og rødspætter samt arter som tobis, brisling og sperling til produktion af fiskemel og fiskeolie er alle vigtige arter for trawlfiskeriet.
Hvad er forskellen på bomtrawl og bundtrawl?
Der er ofte forvirring omkring forskellen på bomtrawl og bundtrawl, da begge anvendes til at fange fisk og skaldyr, men adskiller sig i design og miljøpåvirkning. Bomtrawl benytter tværgående, ofte tunge bomme til at holde nettet åbent, og kan have en større indvirkning på havbunden, især når kædemåtter anvendes. I Danmark er de største bomtrawlere blevet udfaset, og lette bomtrawl bruges nu kun til fiskeri af hesterejer på sandbund og uden kædemåtter. Bundtrawl er fortsat den mest anvendte fangstmetode, hvor trawldøre holder nettet åbent, og ofte er hjul monteret på trawlet for at minimere bundpåvirkningen. Teknologiske fremskridt har gjort denne fangstmetode mere selektiv og brændstoføkonomisk.
Fremtidens bæredygtige trawlfiskeri
Det er vigtigt, at trawlfiskeriet fortsat udvikles i en stadig mere bæredygtig retning. Dette betyder, at trawl skal designes, så de forårsager minimal påvirkning af havbunden og samtidig minimerer bifangsten. I fiskeriet arbejder man f.eks. med at udvikle fiskeredskaberne så de fisker mere selektivt, så CO2-udledningen minimeres og så bundpåvirkningen mindskes. Et eksempel er brugen af såkaldte flydeskovle, der både kan minimere påvirkningen af havbunden og mindske udledningen af CO2.
Bliv klogere på fangstmetoderne
Læs mere om de forskellige fangstmetoder ved at klikke ind på de enkelte metoder nedenfor:
Skrabefiskeri
Skrabere anvendes til at høste skaldyr som f.eks. muslinger og østers. Skraberen består af en jernramme, der med en stang foran, løsner skaldyrene fra havbunden, når rammen trækkes hen over havbunden og fangsten opsamles i en fangstpose. Den miljømæssige påvirkning varierer i henhold til hvilken type sedimenter der eksisterer på havbunden og det er vigtigt at fiskeriet foregår hvor der ikke ligger større sten da de vil ødelægge redskabet. Muslingeskrabere anvendes i Danmark til at fange blåmuslinger. Det foregår primært i Limfjorden, hvor der ifølge DTU Aqua bliver fisket på omkring 2% af Limfjordens samlede areal årligt. MSC certificerede skraberfiskerier har taget forholdsregler for at minimere deres påvirkning af habitater på havbunden. Det inkluderer restriktioner på hvilke områder hvor der må skrabes, erstatning af traditionelle skrabere med lettere skraber og indførslen af anordninger der sørger for at sten ikke kommer med i skrabet. (Marine Stewardship Council, msc.org).
Snurrevod
Snurrevoddet er en dansk opfindelse og blev udviklet i Limfjorden i 1848. Fangstmetoden er kendetegnet ved at være skånsom overfor havbunden og have en god selektion af fisk, der hales ind levende, da fiskene kun opholder sig kort tid i voddet. Metoden består af to lange torvarme på hver op til ca. 3,5 km, der lægges ud i en halvcirkel, fra et anker, med voddet længst ude, hvorefter tovene trækkes langsomt ind, mens fartøjet ligger stille ved ankeret og fiskene drives ind i voddet, når det nærmer sig båden. Snurrevod karakteriseres som værende et bundslæbende redskab, men med mindre bundkontakt end bundtrawl, bomtrawl og skrabere.
Flyshooting
Flyshooting er en videreudvikling af Snurrevodsmetoden, hvor der anvendes en stor flydebøje i stedet for et anker, samt kraftigere torve, der kan trækkes over en grovere havbund. Fartøjet sejler langsomt fremad samtidig med at tovet indhales. Flyshooting har lidt større bundpåvirkning da grejet er tungere og kraftigere og der anvendes større motorkraft på fartøjerne til fiskeri med redskabet, modsat traditionelt snurrevod.
Notfiskeri
Notfiskeri er kendetegnet ved at fiskeren fanger en hel stime fisk på en gang oppe i vandsøjlen, så metoden anvendes udelukkende til pelagiske arter som sild, sardin, brisling, ansjos og makrel. Metoden har ingen bundkontakt og indebærer, at et stort net (noten) indhegner en fiskestime (noten kan indhegne det der svarer til 10 fodboldbaner), hvorefter nettet lukkes i bunden ved hjælp af en stålwire. Noten hives hen til fartøjet, hvor fiskene pumpes ud af nettet.
Garnfiskeri
Er den mest anvendte metode af passive stationære redskaber der anvendes af danske fiskere. Metoden er især god til at fange fisk og skaldyr på stenrev uden at påvirke revene. Nettende der anvendes kan målrettes specifikke arter af fisk og skaldyr ved at bruge bestemte maskestørrelser og tråd tykkelser der bedst muligt fanger specifikke arter og størrelser af fisk, hvilket gør metoden meget selektiv. Garnfiskeri er kendt for at have en meget begrænset påvirkning af havbunden og et generelt lavt brændstofforbrug sammenlignet med mere aktive fangstmetoder. Der kan forekomme bifangster af marine pattedyr som marsvin og sæler i redskaberne og bifangst af især dykænder kan også være et problem i visse fiskerier. Typisk vil mistede redskaber der bliver til såkaldte ”spøgelsesredskaber” være garnredskaber.
Bundgarnsfiskeri
Fiskeri med Bundgarn er en skånsom og stationær fangstmetode, hvor nettene står stille i vandet opspændt mellem pæle der nedrammes i havbunden. Metoden anvendes udelukkende ved lavvandede, kystnært fiskeri, typisk efter arter som ål, makrel og stenbidere. Fiskene, der fanges ved denne metode, er alle i live, når fiskeren tømmer garnene, hvilket betyder, at alt uønsket fangst kan genudsættes levende.
Langlinefiskeri
Ved langlinefiskeri anvendes langliner på op til flere hundrede meters længde. Linerne er påmonteret korte sideliner med kroge. Ved at justere krogenes størrelse og afstand til hinanden, kan fiskerne målrette fangsten, dog kan bifangst forekomme ved denne metode, da hajer og rokker, som er ådselædere, er hyppige gæster på langlinerne. Metoden har dog en lav påvirkning af havbunden og sikrer typisk fisk af høj kvalitet.
Tejnfiskeri
Tejnfiskeri er en skånsom fangstmetode for både fisk og havmiljø, da fiskeren kan målrette fangsten af specifikke arter med en meget lav bifangst af andre arter, der ofte vil kunne genudsættes levende. Tejnen (en netfælde) bliver fyldt med madding og sunket ned på havbunden, hvor den tiltrækker fisk og skaldyr, der lever på bunden, f.eks. hummer og krabber. Metode bliver primært brugt på lavt vand, men vil kunne anvendes ud til ca. 150 meter.
Krogfiskeri
En populær fangstmetode i hele verden, der er anvendt siden tidernes morgen. Metoden anvendes dog kun i mindre omfang i Danmark. Krogfiskeri er målrettet fiskeri, hvor der fiskes aktivt fra pilkemaskiner på fartøjet. Der anvendes typisk mellem 2 og 14 maskiner afhængig af fartøjets størrelse. Maskiner er påmonteret med en line der har mellem 10 og 30 kroge, udstyret med gummiophængere. Metoden kaldes også ’Jigging’ – her indfanges fisk af høj kvalitet, eftersom fisken er på krogen i ganske kort tid, før den indhales, hvilket gør den populær blandt fiskere, der leverer til f.eks. restaurationsbranchen.
En ansvarlig fremtid for dansk fiskeri
Dansk fiskeri er præget af et væld af fangstmetoder, der hver især har til formål at fremme bæredygtighed, kvalitet og effektivitet. I dag lander danske fiskere en bred vifte af fisk og skaldyr med det blå MSC-mærke, som dokumenterer deres bæredygtige oprindelse. Uanset om der fiskes muslinger i Limfjorden, rejer i Skagerrak eller jomfruhummer i Kattegat, er udviklingen af skånsomme teknologier og effektive forvaltningsstrategier afgørende. Det, der gør et fiskeri bæredygtigt - uanset redskabstype - er effektiv og ansvarlig forvaltning, der sikrer, at den pågældende redskabstype bruges på en bæredygtig måde, der ikke forårsager varig skade på miljøet og havbund (Marine Stewardship Council, msc.org). Kombinationen af innovation, regulering og ansvarlighed sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være et globalt forbillede for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Artiklen er udarbejdet med referencer til:
Danmarks Fiskeriforening - Danskernes Fiskere
Sustainable Fishing - MSC -Marine Stewardship Council
BLUS/Dansk Cater
