Stegte sild med syltet appelsin

Du skal bruge:

4 personer
  • 4 stk. sildefileter
  • 4 spsk. dijonsennep
  • Frisk dild
  • 1 stk. æg
  • 100 g hvedemel
  • Salt/peber
  • Smør til stegning
  • 2 dl lys eddike
  • 1/2 dl vand
  • 75 g sukker
  • 1 spsk. fennikelfrø
  • 1 stk. knoldingefær
  • 2 stk. økologiske appelsiner
  • 4 skiver rugbrød

Sådan gør du

  • Eddike, vand og sukker koges op, så sukkeret opløses i syltelagen. Herefter tilsættes fennikelfrø samt ingefær og appelsin i tynde skiver. Simrer i ca. 5 minutter og afkøles herefter.

  • Sildefileterne trimmes, åbnes, smøres med sennep, fyldes med lidt frisk dild og lukkes sammen igen.

  • Sildefileterne vendes først i pisket æg, herefter i hvedemel krydret med salt og peber og steges så på panden i rigeligt smør i 3-4 minutter på hver side.

  • Server de lune silde fileter med syltede appelsinskiver, lidt frisk dild og godt rugbrød til.

 

Opskriften er venligst udlånt af Glyngøre.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Sild

Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den har glatte gællelåg, og hele kroppen er dækket af store skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Men til forskel fra brislingen fæstner sildens bugfinner bag rygfinnes forkant, og bugskællene er ikke så skarpe som brislingens. Silden er ved fangsten skinnende blågrøn, men mister hurtigt farven. Silden bliver normalt 20-35 cm. Den maksimale længde er meget forskellig og afhængig af farvand.

Levested:

Silden lever pelagisk i store stimer...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28