Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den har glatte gællelåg, og hele kroppen er dækket af store skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Men til forskel fra brislingen fæstner sildens bugfinner bag rygfinnes forkant, og bugskællene er ikke så skarpe som brislingens. Silden er ved fangsten skinnende blågrøn, men mister hurtigt farven. Silden bliver normalt 20-35 cm. Den maksimale længde er meget forskellig og afhængig af farvand.
Silden lever pelagisk i store stimer fra 0 til 250 meters dybde. Den udfører ofte lange vandringer mellem gyde- og fourageringsområder. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten, i Nordsøen og østpå til den indre Østersø. En særlig underart kaldet strømning findes i de indre dele af Østersøen.
Silden lever af dyreplankton, især vandlopper, lyskrebs og vingesnegle, men også fiskelarver. Silden finder føden ved hjælp af synet og æder derfor om dagen.
Sild fanges hovedsageligt med not og trawlredskaber. Fangsten er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 18-20 cm afhængigt af fangstområde.
Silden er en populær og god spisefisk. Hovedparten af sildefiskeriet går da også til konsum. Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt, derfor er den god og populær som røget ligesom makrellen, der også er en meget fedtholdig fisk. Silden kan også steges eller marineres.
Sæson fra marts til juni og fra september til december. Vårsild: forår. Høstsild: efterår. Fedsild: sommer. Storsild: vinter. Silden er især god om efteråret, hvor den er større og federe og har mere smag.
Silden er en halvfed/fed fisk, der er rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Silden er særligt rig på jod og selen, og den har et højt indhold af A- og D-vitamin. Se samlet skema over fisk og næringsværdier her.
