Muslinger

Kostrådene anbefaler, at vi spiser 350 g fisk om ugen, og her er muslinger et sundt, godt og billigt indslag i en travl hverdag.
”Muslingen er en fantastisk kilde til proteiner, man kan også kalde den havets bøf. Fødevarestyrelsens kostråd lægger låg på, hvor meget kød vi skal indtage, og her bliver det maritime rige interessant.
Blåmuslinger er rige på næringsstoffer herunder omega 3-fedtsyrer, som er gode for hjernen, og jern, der gavner blodproduktionen – en naturlig vitaminpille. Så for de mange danskere, der gerne vil leve sundt og leder efter alternativer til kød, er blåmuslingen et oplagt valg,” siger ernæringsekspert Martin Kreutzer.
I mange supermarkeder og hos fiskehandlerne findes muslingerne rensede og klar til brug. Mange har dog en opfattelse af, at blåmuslinger svære at tilberede, men det er en fejltagelse. Muslinger er sund fastfood, da de kan tilberedes på få minutter.
”Muslinger er meget enkle at tilberede. Man svitser lidt forårsløg og fx revne gulerødder i olie, derefter hælder man et glas hvidvin eller et godt glas hvedeøl på. Herefter hældes muslingerne i gryden, låget sættes på og 5 minutter efter har du et færdigt måltid,” lyder det fra direktør hos Vilsund Blue Søren Tjørnelund Mattesen, som producerer bæredygtige muslinger fra Limfjorden.
Her på siden har vi samlet nogle forskellige opskrifter og videoer med blåmuslinger.
Velbekomme!