
Stenbiderrogn
Stenbiderrogn er en sæsonvare, der smager vidunderligt. Den fås i de tidlige forårsmåneder (februar-april), og man kan købe den både urenset og renset, dvs. med eller uden hinder. Hinderne skal væk, før man kan spise rognen.
Rensning af stenbiderrogn
Har du mod på selv at rense stenbiderrogn, så er der mange penge at spare. Sådan gør du:
- Skyl rognen i 5-6 hold koldt vand.
- Pisk forsigtigt et par gange i rognen med et piskeris, så hinderne løsner sig.
- Vask grundigt til hinderne er frie, og kan pilles væk. Undgå at knuse æggene.
- Hæld rognen i en finmasket sigte. Rens piskeriset mellem hvert hold vand.
- Hæld den rensede rogn i vand med 1-2 spsk salt pr. liter vand.
- Lad rognen ligge i vandet i 1 time i køleskabet.
- Si vandet fra., og lad rognen dryppe af.
Se med i videoen til højre fra Skagenfood og bliv guidet igennem, hvordan du selv renser stenbiderrogn. Fiskehandleren Tommy giver ligeledes tips til rensning og anretning af stenbiderrogn.
Til venstre har vi samlet lækre opskrifter med stenbiderrogn. Fiskehandleren Hav.dk har samlet de bedste opskrifter med stenbiderrogn fra Christopher Bent Hennings, Thomas Alcayaca, Karl Ejner Jørgensen og Claus Skærbæk.
Nyd dem, mens de er i sæson. Velbekomme!